
Neurofysiologi assistentuddannelsen
Hospitalsteknisk assistentuddannelse er en erhvervsuddannelse, der består af to selvstændige uddannelser også kaldet specialer - neurofysiologi assistentuddannelse og audiologi assistentuddannelse.
Uddannelse er i indgangen "Sundhed, omsorg og pædagogik".
Adgangskravet er folkeskolens 9. klasse. Du bliver så optaget på grundforløbet (se under "Grundforløb" i menuen til venstre) og senere på selve neurofysiologi assistentuddannelsen (hovedforløbet)
Hvis du i forvejen har en uddannelse som for eksempel social- og sundhedsassistent kan du tage neurofysiologi assistentuddannelsen på kortere tid (minimum 3 mdr. afkortning).
På specialet neurofysiologiassistent lærer du, hvordan hjernen og nerverne fungerer, og du er med til at undersøge patienter for sygdomme som epilepsi, betændelse, hjerneblødninger og andre hjerneskader. Du får kendskab til, hvordan du anbringer elektroder på patientens hoved, passer maskinen der aflæser resultater, og videregiver resultaterne til lægen.
Neurofysiologi assistentuddannelsen (hovedforløb) varer 2 år og 6 måneder - inkl. et grundforløb der normalt varer 20 uger.
Hovedforløbet er opdelt i mindst 3 skoleperioder (i alt 23 uger) med praktik indimellem.
Mere om uddannelsen
Du kan få flere oplysninger om uddannelsens starttidspunkter og indhold ved at kontakte Syddansk Erhvervsskole eller ved at gå ind på skolens hjemmeside.
Når du optages på neurofysiologi assistentuddannelsen, bliver der indgået en uddannelsesaftale.
Din lokale FOA afdeling kan også hjælpe dig.
af Mette Wiederholt Pedersen