En sosu-assistent står foran et plejecenter sammen med en frivillig og en beboer. Beboeren sidder i kørestol og venter på, at den frivillige tager ham til lægen.
Når pårørende ikke kan tage med på sygehus eller til læge, kan frivillige være løsningen. Sosu-assistent Kirsten Mathiesen giver frivillig Lillian Jepsen de nødvendige instrukser, inden hun kører Vagn Mikkelsen til læge.
Foto: Lars Aarø

Frivillige lapper flere huller i velfærden

Den menneskelige kontakt på plejecentrene er i stigende grad overdraget til frivillige.

De våger over døende. De brygger kaffe og henter mad. De står for sangaftener og andre sociale aktiviteter. Og tager med til lægebesøg, når der ikke er pårørende til det.

På knap otte ud af 10 plejecentre er der tilknyttet frivillige, og hver tredje ansatte siger, at de frivillige løser flere opgaver end for to år siden. Kun tre procent siger, at de løser færre.

Det fremgår af en ny FOA-undersøgelse, hvor 2.621 medlemmer har deltaget helt eller delvist, heraf 455 fra plejecentre.

Især vågetjenester og ledsagelse af borgere til læge og sygehus er opgaver, som nu klares af frivillige.

Frivillige overtager sociale opgaver
Udviklingen kommer ikke bag på Thomas Boje, professor i sociologi ved Roskilde Universitet. Han har i mere end ti år forsket i frivillighed og har fulgt, hvordan plejepersonalet i stigende grad må overlade ikke-visiterede opgaver til frivillige.

”Mange af de sociale opgaver, der har givet en personlig relation til borgerne, er forsvundet i effektiviseringen af arbejdet. Det giver et øget pres på plejepersonalet, der stort set kun tager sig af opgaver som personlig hygiejne og medicin. Sat på spidsen kan man sige, at de ansatte er blevet effektive professionelle snarere end personer med en menneskelig relation,” siger Thomas Boje.

Fra ansat til frivillig
Lillian Jepsen er en af de frivillige, der træder til og hjælper med de opgaver, som personalet ikke kan nå. Hun har udskiftet sit tidligere arbejde som sosu-assistent på Pensionistcentret Bakkebo i Vinderup med en tilværelse som efterlønner og frivillig på sin tidligere arbejdsplads.

”Da jeg arbejdede her, oplevede jeg behovet for, at der var nogen til at tage med på sygehus, når de pårørende ikke kan, så jeg sagde, at de gerne måtte ringe efter mig, når der er brug for det,” siger Lillian Jepsen.

En glidende udvikling
Kirsten Mathiesen, der er sosu-assistent og tillidsrepræsentant på Bakkebo oplever det som en glidende udvikling, at frivillige får flere opgaver som at ledsage til sygehus og læge, hvis de pårørende ikke kan.

”Det er ikke kun det, at vi er blevet færre medarbejdere. Vi har også fået flere opgaver, for eksempel med dokumentation. Og vi får flere beboere med demens og med dobbelte eller tredobbelte diagnoser,” siger hun.

”Hvis vi ikke havde de frivillige, ville vi selvfølgelig klare den daglige pleje, men alt det sociale og aktiviteterne ville mangle. Det er dejligt, vi har de frivillige. De letter os, så vi kan sætte os ind ved computeren,” konstaterer hun.

Fra frustration til resignation
Frustrationen over ikke at kunne lave så meget socialt med beboerne som førhen er efterhånden blevet til resignation.

”Når man har været i faget i mange år, føler man, der er blevet taget noget af det sjove og sociale væk, men de unge, der kommer ind, har ikke prøvet det anderledes,” supplerer Lillian Jepsen.

Læs mere i Fagbladet FOA

Læs medlemsundersøgelsen om frivillige