Dennis gør klar til ”bøllebank”

FOAs formand i træning hos anerkendt boksetræner.

Dennis Kristensen til boksetræning?

Hvorfor nu det? tænker du måske. Her er forklaringen:

Sidste år gav FOA og arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv hinanden kamp til stregen ved en gang høvdingebold på Folkemødet på Bornholm.

Læs mere om sidste års kamp

”Ikke vant til at tabe”
FOA trak sig sejrrigt ud af dysten. Og det vil Dansk Erhverv ikke have siddende på sig.

”Vi er ikke vant til at tabe til fagbevægelsen,” siger de. Derfor har de har lagt denne video på nettet:


”Nu vanker der”
Den udfordring kan FOA selvfølgelig ikke sidde overhørig. Derfor er FOA-formanden gået i træning hos den anerkendte boksetræner Poul Duvill (i hvert fald på FOAs svar-video).

”Vi har allerede slået Dansk Erhverv under overenskomstforhandlinger. Nu vanker der bøllebank igen på Bornholm,” lover han.

Dysten, der lægges op til, foregår ved brandstationen på Havnegade i Allinge lørdag den 13. juni kl. 17.30. 

Se, hvad FOA ellers har på programmet på Folkemødet