Telefon med FOA PlusKort medlems-app'en
Nu lancerer FOA et digitalt medlemskort til mobilen i samarbejde med LO Plus. Se hvordan det virker længere nede på siden.

Mobilt medlemskort viser hurtigt vej til gode rabatter

FOAs medlemmer kan både spare tid og penge med en ny app fra LO Plus.

Kom billigere på ferie. Få 10 % rabat på tøj og tilbehør. Spar penge på oplevelser, cykler og meget mere.

Det er blot nogle af de 1.300 kontante fordele, som du som medlem af FOA i dag har adgang til via dit FOA-medlemskort, også kendt som LO Plus-kortet.

I en ny app bliver medlemskortet nu også digitalt på mobilen, og det giver helt nye muligheder for at planlægge indkøb, som både sparer tid og penge.

Finder rabatterne automatisk
Fremover er medlemskortet lige ved hånden, når du skal handle, og selve app’en hjælper hurtigt med at finde de mest aktuelle tilbud.

LO Plus medlems-app’en guider dig nemlig automatisk til den nærmeste butik og viser hvor meget rabat, du kan få. I app’en kan du også få vist en liste med samtlige rabataftaler i hele landet, så du selv kan lave en søgning blandt dem.

Sidst - men ikke mindst - indeholder app’en også kontaktoplysninger til din lokale FOA-afdeling, hvis du skulle få brug for faglig hjælp.

Se hvordan app’en virker

Sådan får du app’en på din mobil
LO Plus medlems-app’en fungerer til både Android, iOS og Windows-smartphones.

  • Find det sted, hvor du normalt henter dine app’s og søg efter ”LO Plus”.
  • Når app’en er downloadet, skal du logge ind via Nem-ID den første gang.
  • Derefter bliver du bedt om at lave en 4-cifret kode, som fremover bliver din personlige adgangskode.

Efter første login får du adgang til dit eget personlige medlemskort, og du er klar til at bruge medlems-app’ens mange rabatmuligheder. 
 
Læs mere om LO Plus