Kvinde og truende hånd

Forebyggelse af vold

Vold på arbejdspladsen er for mange blevet en form for arbejdsvilkår. Men det betyder ikke, at det er acceptabelt. Og vigtigst af alt, er det ikke ensbetydende med, at vold på arbejdspladsen ikke kan forebygges.

Vold på arbejdspladsen var tidligere knyttet til arbejde med særlige brugergrupper såsom stærkt socialt udsatte, psykotiske patienter og lignende. I dag er der risiko for at blive udsat for vold eller trusler om vold på arbejdspladsen for stort set alle, der arbejder i den offentlige sektor.

Forebyggelse af vold - hvad er det?
Forebyggelse af vold handler om hvordan du undgår vold i dit arbejde. Forebyggelse kommer du frem til, ved at:

  • Diskutere med dine kolleger om den vold I udsættes for på jeres arbejdsplads
  • Registrere og udarbejde ulykkesanalyse
  • Udarbejde en voldspolitik i fællesskab på arbejdspladsen
  • Modtage uddannelse i foreksempel konflikthåndtering
  • Få støtte og ressourcer fra den øverste ledelse

Hvis du er på en arbejdsplads, hvor du kun har ganske få eller ingen kolleger, må du henvende dig til din sikkerhedsrepræsentant (SR) eller tillidsrepræsentant (TR) i kommunen, som er forpligtet til at handle aktivt på din henvendelse om vold eller trusler.