Et mysterium der skal løses

Fra radioprogrammet Kanten den 14. juli 2010 kl. 07:40 på P1

 

» Hør udsendelsen på dr.dk (04:36)

 

Vi står med et mysterium! Og mysterier skal løses - ikke ignoreres.
Der eksisterer i dagens Danmark to fakta, der ikke passer sammen - de synes faktisk at modsige hinanden.

Det er et faktum, at den del af vor omsorg for hinanden, som vi har anbragt i offentligt regi, bli'r ringere og ringere. Skoler i hundredvis skal nedlægges, sundhedsvæsenet rundbarberes, vore ældre medborgere sjofles - bliv selv ved. Despekt, despekt, despekt for det enkelte menneske. Usselt!
Men samtidig er det altså et faktum, at aldrig nogensinde er der postet så mange penge i den offentlige sektor, aldrig har der været så mange offentligt ansatte.
Det kan da ikke passe? Begge disse udsagn kan da ikke være rigtige?

Men det er de - begge udsagn er rigeligt dokumenteret, og vi står altså med et mysterium. Som skal løses!

Vi må sende kyndige folk ned i maskinrummet og finde ud af, hvad der er galt.
Uha - det bli'r sørme dyrt, tænker man så. Bare tænk på Farum Kommissionen, hvor 4 ½ mand foreløbig har brugt 8 år og 50 millioner på at finde ud af, at det, der skete ude i Farum, nok ikke var så godt. De skal bruge to år til, før de er helt sikre.
Der findes en enklere metode: Man ku' for eksempel spørge mig. Eller tusinder af andre borgere i dette land, for det er ikke særligt svært. Det med de to modstridende fakta.

I løbet af de sidste 15 år har vi skabt et system, der langsomt har fjernet værdigheden fra det enkelte menneske. Topstyring, new management - kald det, hvad I vil. Når man professionaliserede en arbejdsplads, betød det, at man satte amatører til at styre den - og anbragte den fagligt professionelle indsigt og viden nederst i hierarkiet.

I effektivitetens navn har man satset benhårdt på begrebet inkompetent ledelse. Det er meget vigtigt! En leder må ikke vide noget om det, han leder - det har man folk til, det er laverestående funktioner. Ledelse er en disciplin i sig selv - så det er underordnet, om man er med til at lede en cykelpumpefabrik, Rigshospitalet, Danmarks Radio eller en hundekiksefabrik i Struer.
Sideløbende har man givet hele ledelseslaget gær ud fra et synspunkt om, at beslutningsprocessen er vigtigere end produktet. Flere høvdinge - færre indianere, tak.

Når der så kommer en historie som den med hjemmehjælpere, der ikke er engagerede i deres job, så starter man ikke med at spørge, hvorfor disse mennesker ikke er engagerede. I følge Megafon mener 61 % af befolkningen, at der simpelthen er for lidt kontrol. Jeg er lodret uenig med 61% af befolkningen.

Den almindelige holdning er: Tillid er godt - men kontrol er bedre.
Sludder! Det er omvendt!

Hvad er bedst? Hvis man tropper op på sin nye arbejdsplads og bli'r mødt med: "Hvor var det godt, at det blev dig! Vi er meget spændte på, hvad du kan finde på! Sig, hvis vi kan hjælpe, men det her er selvfølgelig dit ansvar." Eller - "Ja, så er du ansat på prøve i tre måneder, makker - og husk at stemple ind , når du kommer, og ud, når du går - og så har vi et skema, hvor du krydser af for hver lille ting, du foreta'r dig, så vi kan være sikre på, at du ikke fiser den af, for vi kender godt din type!"

Kan I mærke det? Det første skaber energi - jaaa! Det andet skaber trods - hallo!
Det, jeg siger her, er ikke naivt! Det er realisme. For jeg har set det gang på gang - det har vi alle sammen. Det er forbløffende, i hvor høj grad det gælder, at:
Vi bli'r, hvad andre forventer af os!
Så ville det da være tosset ikke at forvente noget godt.
Man skal turde! Kræfter skal slippes løs - ikke stækkes.

Den tidligere SAS-direktør, Jan Carlsson, talte om at rive pyramiderne ned. Resultatet blev, at man vendte dem om, så den fyldigste del kom øverst i hierarkiet. Og fastholdt, at det stadig var det øverste lag, der var ledelsen.

I erkendelse af, at substansen i enhver arbejdsproces er produktet, skal vi lave lidt om på vores terminologi. Det skal hedde "ned på ledelsesniveau" - ikke op. Ellers skævvrider vi tanken. Ledelse er en støttefunktion. En utrolig vigtig støttefunktion! Men kvalitet er afhængig af den, der skaber den - ikke af den, der sælger den.

Der spildes i dag ufattelige resurser på kontrol og styring og evindelige evalueringer, så vi har gjort arbejdsmarkedet til én stor klapjagt på hinanden. Og efterhånden er det dét, det hele er kommet til at handle om.

Og så virker det oven i købet modsat: Hvis man fjerner vores selvværd og vores faglige stolthed, så fjerner man også vores energi og engagement - og så bli'r det nødvendigt med kontrol.

Kontrol kan være nødvendig - men tillid er meget bedre.