Dennis Kristensen omgivet af robotter

Rigtig løn til rigtige mennesker

Robotter kan ikke erstatte håndholdt velfærd

Er du én af dem, der har undret dig over de seneste dages avisannoncer med de store, hvide robotter, der passer syge, ældre og børn? Bare rolig. Annoncerne for robot-firmaet RoboCare er rent fup.

Firmaet eksisterer ikke. Annoncerne er indrykket af FOA, og kampagnen er en del af indsatsen for ligeløn. FOA ønsker nemlig at gøre klart, at rigtig omsorg kræver rigtige mennesker. Til en rigtig løn.  

Som det er i dag, giver det mere i løn at arbejde med teknologi og maskiner end at arbejde med mennesker. Men teknologi og maskiner – eller robotter - kan ikke erstatte den håndholdte service, som FOAs medlemmer yder.

Hensigten med annonce-kampagnen er ikke et opgør med robot- eller velfærdsteknologi men at skabe opmærksomhed om FOAs holdninger om rigtig løn og ligeløn. Ind til nu har robotterne kunnet ses på hjemmesiden www.robo-care.dk .

Den side erstattes nu med kampagnesiden www.rigtigemennesker.dk, hvor man kan se kampagnen, høre formand Dennis Kristensens forklaring og sammenligne løn.