Collage

Nydanskere

Målret rekrutteringen af nydanskere

FOA arbejder for, at ledige med anden etnisk baggrund end dansk rekrutteres til FOAs arbejdsområder.

FOA har tidligere udarbejdet et oplæg til en særlig trappemodel for integration, målrettet de forskellige faggrupper.

Aktiveringen af ledige med anden etnisk baggrund åbner en række muligheder for en trinvis indføring og uddannelse – også af nydanskere, som har sproglige problemer.

Forhandlingsfællesskabet KTO har lavet en aftale med Kommunernes Landsforening, som åbner for, at ordinære job kan kombineres med opkvalificering.

De fleste kommuner er i dag meget opmærksomme på aktiveringen af denne gruppe ledige. Lokalt arbejder FOA-afdelinger med at udvikle projekter sammen med jobcentre og kommuner, som er målrettet rekruttering til FOAs arbejdsområder.