Mænd
Flere mænd i velfærdsarbejdet - tak
Mange kommuner har allerede iværksat aktiviteter og kampagner for at tiltrække mænd, især til Social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område.
FOA og Kommunernes Landsforening har sammen udviklet projektet ”Flere mænd i kommunerne” for at udvide rekrutteringsgrundlaget til fagene.
Udfordringen er at nedbryde sejlivede fordomme om mande- og kvindearbejde, og samtidig skabe en kultur på arbejdspladsen, som kan rumme mændene.
Kampagnerne har brugt en vifte af virkemidler - radioreklamer, plakater, video og møder, hvor interesserede har kunnet møde mænd, som allerede arbejdede inden for området.
De kommuner, som har gennemført kampagner, har kunnet konstatere en øget søgning til områderne umiddelbart efter kampagnerne. Men der er brug for at følge op på initiativerne med en målrettet rekruttering.