Log på her:Mit FOA

En kuglepen skifter hænder

Læs mere om OK 2010

De private overenskomster blev fornyet 1. marts 2010. Læs mere om overenskomstforhandlingerne her og bliv klogere på, om du selv er omfattet af en privat overenskomst.

De overenskomster, der skal fornyes, er de overenskomster, der er indgået mellem fagforbund, der - som FOA - er medlem af LO, og arbejdsgivere, der er medlem af en arbejdsgiverforening under Dansk Arbejdsgiverforening, DA.  

FOA har også overenskomst med arbejdsgiverforeningen KA-Pleje. Denne overenskomst skal fornyes pr. 1. juni 2010.  

Også for tiltrædelsesoverenskomster
Fornyelsen kommer også til at gælde for arbejdsgivere, der ikke er medlem af DA, men som har en såkaldt tiltrædelsesoverenskomst til en DA-overenskomst. En tiltrædelsesoverenskomst er en aftale om, at man følger den til enhver tid gældende overenskomst for området.

Stemmeret
Er du medlem af FOA og har arbejde under en privat overenskomst, har du ret til at stemme om disse overenskomster, når de er blevet fornyet. Det gælder også, selvom du har din hovedbeskæftigelse på det offentlige område, og alene har bi-beskæftigelse i en privat virksomhed. Men du får kun stemmesedler sendt, hvis FOA har registreret, at du har beskæftigelse på det private.  

Eksempler på private virksomheder

De private virksomheder på FOAs område er typisk vikarbureauer, Frit-valg-virksomheder, handicaphjælpervirksomheder, Arriva A/S, friplejehjem og/eller privatinstitutioner.  

Er jeg omfattet af en privat overenskomst?  
De private virksomheder FOA har overenskomst med, står på denne hjemmeside. En privat arbejdsgiver er fx et selskab (A/S, ApS el. lign).

Du skal vælge den sektor, du tilhører og finde din arbejdsgiver på listen:

» Social-Sundhed
» Pædagogisk
» Kost-service
» Teknik-Service

Er din arbejdsgiver på listen? Så er du omfattet af en privat overenskomst.

Hvis du har beskæftigelse hos en privat arbejdsgiver, er det vigtigt, at dette er registreret i FOA. Hvis du er i tvivl, om du er korrekt registretet i FOA, er du velkommen til at ringe til din lokalafdeling, så kan de tjekke det for dig.    

Du kan finde din afdeling her. Husk at det er beliggenheden af din arbejdsplads, der afgør, hvilken afdeling du tilhører.

 

af Mette Wiederholt Pedersen

Meld dig ind online

Nyheder på mobilen

Mobiltelefon

Du kan gratis modtage sms-nyheder om FOAs overenskomst- forhandlinger.

Skriv OK10 og send til 1919 (uden mellemrum mellem OK og 10).

Nyhederne vil blive udsendt, når der er afgørende nyt i forhandlingerne.

Det er gratis at modtage nyhederne. Det koster 0 kr. plus almindelig sms-trafiktakst at tilmelde sig ordningen.