|
|
Mere og mere tid går til dokumentation uden kompensation for den mindre tid hos borgerne. Politikerne fortæller ikke, at serviceniveauet er mindsket pga. den øgede mængde dokumentation. Vi når ikke at yde den kvalitet i arbejdet, som borgerne har krav på. Det er næsten som at arbejde på akkord på en fabrik, og både borgerne og vi går i stykker indvendigt af det. Den borgerlige Regering kalder det velfærd, jeg synes det siger alt om det borgerlige menneskesyn - brug og smid væk.
|
|
|
Er lige hjemvendt fra syden, hvor jeg besøgte et plejehjem. Et nedlagt hotel fugerede som plejehjem. De ældre boede sammen 4 personer og dagen foregik i den tidligerer reception, hvor de ældre var bænket rundt langs væggene og kunne "nyde" udsigten til de ferieglade og velstimulerede turister på gaden udenfor indtil sengetid - kun afbrudt af spisning i den nedlagte restaurant. Sådan var det også for 10 år siden dernede. Dengang priste jeg mig lykkelig for, at vi i Danmark ville/kunne andet. I år blev jeg forfærdet, idet jeg ikke længere fandt den store forskel. Al aktivitet/ liv foregår ikke langs væggene på danske plejehjem, men dog rundt om et bord - men uden indhold. Man har politisk valgt mere eller mindre at nedlægge alle former for aktivitet og en hverdag rummer ikke normering til andet end den absolut nødvendige personlige pleje og dokumentattion af denne.
Så var det måske bedre at sidde dernede og kunne se/ dagdrømme om turisternes færden - her sad de trods alt ikke og frøs samtidig. Det er en politisk beslutning med enorme konsekvenser - hvilke medarbejdere kan i længden holde til, at der ikke længere er mulighed for, at hjælpe de ældre ud og mærke årstidernes skiften, sludre over en kop kaffe eller gå en tur på biblioteket.
Etikken i denne udvikling vil politikkerne få rig mulighed for at diskutere, når det er dem, som sidder år efter år i samme stol ved samme bord - forhåbentlig vil de blive " bænket" politisk korrekt.
Her er der efter min mening sparet umenneskelig meget. Vi skal som medarbejder ikke bare rette ind og være loyale, når beslutningerne strider imod vores uddannelse til at varetage medmenneskers fysiske, psykiske, sociale og åndelige behov, for det kan ikke lade sig gøre med de drastiske nedskæringer. Politikkerne er valgt til at træffe beslutningerne, men vi vælger selv hvorvidt vi vil fortsætte vores virke i sundhedssektoren - og vi SKAL fortsætte kampen for et fagligt og værdigt arbejdsliv. Den generation, som nu lever deres liv på et plejehjem har ikke længere nok i et ugentligt spil banko. De får ikke indhold i tilværelsen ved at dekorere en mulepose. De skal ud og opleve samfundet udenfor og mærke på egen krop om det er sommer eller vinter.
|