Indsendte forslag

Forslag til hvordan man kan spare på co2 udslip:

1. Tilslutte alle stationære computere til strømspareskinner, så de ikke står standby, når der ikke er nogen der bruger dem.

2. Sætte natsikring på varmen til 20 min. før undervisningen stopper, så der ikke er unødig varme sat til når eleverne har forladt skolen. OBS: Natsikring må ikke sættes til mindre end 3,5 grader fra dagstemperaturen, da man så bruger unødig energi på at varme lokalet op igen.

3. Slukke cirkulationspumperne til det varme vand, gerne 15 min. før de sidste forlader skolen, så de ikke kører hele natten.

4. Opsætte lys-sensorer i de lokaler der ikke kan styres fra computeren.

5. Næste gang lysstofrørene skal udskiftes, så vælg de nye energibesparende på 18 watt, fremfor de billigere 36 watt. Dette gælder selvfølgelig også de almindelige pærer.

6. Husk i ferier og efter endt undervisning at stoppe ventilationsanlægget.

 
Indsendt af:
Rune Sonne
Balling skole,Skive

Modtaget: Den 20. oktober 2009

Juryens bedømmelse:
Juryen fandt, at forslaget ”Seks konkrete spareforslag fra en folkeskole i Skive” fra Rune Sonne, Balling Skole var et godt spareforslag til hverdagen, der var enkelt at gennemføre og hurtigt ville sikre besparelser.

Flyt 2-3 uger af den lange sommerferie til de måneder på året, hvor vi bruger meget energi. F.eks. omkring juleferien. Det vil medføre, at vi i 4-5 uger kan køre skolen ned til en lav temperatur, der blot holder skolen frostfri - og ikke bruge energi på at holde temperaturen på de 20 til 25 grader vi normalt har i denne periode.  Der opnås så også en besparelse på det varme vand.

Det er et nemt lille forslag der ikke koster en masse penge. Hvor meget, man kan spare, ved jeg ikke, men der er helt sikkert meget at hente!

Indsendt af: 
Flemming Bruun, Brårup skole 

Modtaget: Den 14. december 2009

Juryens bedømmelse:
Forslaget ”Spar energi på skolerne ved at flytte ferieuger” fra Flemming Bruun, Brårup skole, Skive, havde juryen stor sympati for, men fandt det noget vanskeligt og omfattende at gennemføre.

1. Alle vandhaner påføres en balufix på både koldt- og varmtvandsrørene, så man kan sænke vandtrykket til det behov, der er nødvendigt. Således kan der spares på vandet fra mange vandhaner. Det gælder især, hvor børn har adgang til.

2. I alle lokaler, hvor man ikke opholder sig, samt på udebelysning monteres sensorstyret belysning. Sensorerne skal være af en sådan kvalitet, at de ikke har et unødvendigt standby-strømforbrug, som der er på mange af de sensorer, der er monteret flere steder.

3. Julebelysning på institutionerne skal sensorstyres eller have timer på.

4. Det er meget vigtigt, at ansatte og fritidsbrugere af vores institutioner informeres grundigt om brugen af huset og lokaler, herunder for eksempel følgende:

- Melde afbud hvis man ikke skal bruge huset/lokaler.

- Slukke lys, vand og varme hvis man røre ved det.

- Hvis der er specielle regler, holdninger eller normer på institutionen/kommunen på området.

5. Udskift gamle el-slugende el-apparater med tidssvarende energivenlige. Der skal laves en landsdækkende regel på området.

Indsendt af:
Kent Palludan Nielsen
Ungdomsskolen-Skive

Modtaget: Den 2. december 2009

Juryens bedømmelse:
Juryen fandt, at forslaget ”Små vigtige, konkrete tiltag i dagligdagen” fra Kent Palludan Nielsen, Ungdomsskolen i Skive, var et godt spareforslag til hverdagen, der var enkelt at gennemføre og hurtigt ville sikre besparelser.

Tekniske serviceledere og tekniske servicemedarbejdere på skoler skal uddannes i energistyring. Hvis der ikke er nogen på skolerne, der er uddannet i ebergistyring, kan det nemt resultere i overforbrug af energi.

Indsendt af:
Bo Vejgaard Jørgensen
Tillidsmand, Odense

Modtaget: Den 5. december 2009

Juryens bedømmelse: 
Til forslaget ”Sørge for at uddanne i energistyring” fra Bo Vejgaard Jørgensen, Odense, havde juryen lange drøftelser om, at det var et visionært forslag. Herigennem vil grunden kunne blive lagt for, at alle de andre ideer og muligheder på sigt kunne gennemføres.  

Vi er et HF Center med ca. 1500 kursister og ca. 100 ansatte medarbejdere.

Under renovering (i 2000) af vores varmeanlæg fra damp til almindelig fjernvarme, benyttede vi lejligheden til at tænke besparelse. Vi valgte at prøve, at udnytte vores returvarme maximalt, inden for vores eget anlæg. Hvorfor sende for varmt vand retur, når vi selv kunne bruge det til sidste dråbe?

Der blev valgt den løsning, at alt vores returvarme fra 3 grene af anlæg, bliver brugt til at varme det nye anlæg op i klasser og gange på skolen. Det kostede 2 ventiler i begge ender af anlæg, samt tilslutning fra disse til der hvor returvarmen kan udnyttes. I alt ca. kr. 25.000.

Det kan selvfølgelig kun lade sig gøre i starten og slutningen af sæsonen, hvor der ikke skal så meget varme til. Men selv i den kolde tid, kan vi blande returvand med det almindelige fjernvarmevand.

Det drejer sig om 22 klasseværelser og gange på 4 etager, der opvarmes på denne måde.
Der kan være store besparelser, selv på anlæg hvor retur temperaturen er lav.

Der var ingen garanti på at besparelsen kunne betale sig hjem med udgiften til renovering. Men den er for længst indfriet. Vores besparelse ligger på minimum 20 % alt efter hvor koldt det er.

Indsendt af:
Niels Martinussen
Teknisk Ejendomsleder
på HFC Efterslægten

Modtaget: Den 20. oktober 2009

Juryens bedømmelse:
Om forslaget ”Stor gevinst ved genbrug af returvarme på uddannelsesinstitution”, ved Niels Martinussen, HFC Efterslægten, København, fandt juryen, at der var tale om en god og billig investering med god effekt og gode besparelser. Under drøftelsen af forslaget blev det bl.a. diskuteret, hvorvidt der er strafafgift fra varmeværket, hvis temperaturen på returvandet blev for lav. Men det afklarede Københavns Energi telefonisk. Det er der ikke!

For år tilbage i Odense stod en teknisk serviceleder frem og fortalte, at der på et antal skoler i byen ikke var blevet genansat en teknisk serviceleder. Energistyringen på de berørte skoler var derfor blevet overdraget til de administrerende skoleledere, og det have resulteret i et stort overforbrug af energi.

Indsendt af:
Bo Vejgaard Jørgensen
Tillidsmand, Odense

Modtaget: Den 5. december 2009

Juryens bedømmelse: 
Juryen fandt, at forslaget "Manglende teknisk serviceleder gav overforbrug" fra Bo Vejgaard Jørgensen, Odense, var et godt eksempel på, hvor galt det kan gå, når den ansvarlige for energistyringen ikke er uddannet eller har den tilstrækkelige viden. Hermed understøtter eksemplet fint forslaget "Sørg for at uddanne i energistyring" fra kategorien "Den gode idé".