Log på her:Mit FOA

Gulerødder

Forlæng dit arbejdsliv

15 opskrifter på en effektiv seniorpolitik og en mere fleksibel efterløn
Medlemsundersøgelser i både FOA og BUPL fortæller, at en meget stor andel af medlemmerne gerne vil blive på arbejdsmarkedet, når de fylder 60 - hvis det vel at mærke er på nogle betingelser, så man kan følge med. Samfundsøkonomisk er filosofien, at det er bedre at betale folk for at blive end for at gå.

For eksempel vil 76 % af FOAs medlemmer gerne blive længere på arbejdsmarkedet med nedsat arbejdstid, hvis de får hel eller delvis lønkompensation.

FOA og BUPL anbefaler derfor seniorordninger i form af 15 forslag, der samlet set sikrer, at tilbagetrækningsalderen hæves, at der bliver flere hænder på arbejdsmarkedet og at samfundsøkonomien samlet bliver bedre.

FOA og BUPL har præcis samme sigte som Velfærdskommissionen: at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Men uden at svinge pisken over for lønmodtagerne.

Oplægget bruger gulerods-metoder. Gulerødder er sunde - også på arbejdsmarkedet. Samtidig er sidegevinsten, at den efterløns-ordning, som vi kender i dag, får lov at stå uantastet. Så kan folk, der er udbrændte eller nedslidte, stadig gøre brug af ordningen, som vi kender den.

Velfærd for samfundet - og for den enkelte
FOA og BUPLs "15 gulerødder til seniorerne" er der præsenteret 15 " "gulerods-metoder", der hver især vil give et lille nøk mod en højere tilbagetrækningsalder.

Det mest centrale forslag er:

Seniortid - en rettighed for folk, der er tilmeldt efterlønsordningen
FOA og BUPL foreslår, at alle som er tilmeldt efterlønsordningen garanteres en ret til at gå på nedsat tid med hel eller delvis lønkompensation, når de bliver 60 år.

Samtidig vil der være en række øvrige fordele:

  • forslagene er alle frivillige for den enkelte
  • forslagene fører til flere hænder i arbejdsstyrken
  • forslagene vil spare samfundet penge samlet set, når højere skattegrundlag og lavere nedslidning regnes ind
  • forslagene rører ikke den nuværende efterlønsordning.


Redigeret af Johs Gøtsche



 

af Mette Laursen