Autorisation
Sundhedsstyrelsen kan vælge at føre tilsyn med en sundheds-person ved at sætte personen under skærpet tilsyn, udstede påbud til vedkommende eller indstille til Sundhedsministeriet, at der indledes en sag ved domstolene om hel eller delvis indskrænkning af en persons autorisation.
Et skærpet tilsyn strækker sig over ca. et år. Sundhedsstyrelsen kan iværksætte et skærpet tilsyn, hvis der er mistanke om at den pågældende sundhedspersons faglige virksomhed udgør en risiko for patientsikkerheden.
Hvis en sundhedsperson udviser en alvorlig eller gentagen kritisabel virksomhed, dvs. tilfælde, hvor sundhedspersonen i flere tilfælde laver den samme fejl, eller en graverende fejl, eller ikke lever op til de generelle faglige normer, dvs. hvor sundhedspersonen ikke er tilstrækkelig fagligt kvalificeret, kan Sundhedsstyrelsen udstede et påbud.
Et påbud strækker sig typisk over et år, hvor Sundhedsstyrelsen skal sikre sig at man lever op til de faglige normer.
Autorisationen kan fratages en, hvis det antages at man er til fare for patienterne på grund af udvist grov forsømmelse. Den hyppigste årsag til fratagelse er eks. Alkoholmisbrug eller sindslidelse.