Læs op Udskriv Pressemeddelelse Fredag den 31.10.2014 Så let kan politikerne sikre ledige dagpengetryghed Hver ottende af FOA’s ledige medlemmer ville kunne få tryghed, hvis de optjente dagpengeret, mens de arbejder i løntilskud og jobrotation. FOA-formand Dennis Kristensen opfordrer politikerne til at bruge finanslovsforhandlingerne til at lappe hullerne i dagpengekatastrofen. Del på Facebook Del på X Send som mail Tænk hvis regeringen, SF og Enhedslisten i finanslovsforhandlingerne gjorde det muligt for de mange mennesker, der hver dag arbejder i løntilskudsjob og i jobrotation, at optjene ret til dagpenge. De står op, smører madpakker for derefter at gå på arbejde, og møder til tiden som alle andre. Og tænk, hvis politikerne rullede genoptjeningsperioden på 52 uger tilbage til 26 uger igen, sådan som reglerne var indtil for nylig. I første omgang ville mere end hver ottende af FOAs ledige medlemmer genoptjene dagpengeret, hvis løntilskud og jobrotation blev anerkendt som optjeningsberettiget. For pædagogerne er det også hver ottende, og for sygeplejerskerne er det hver sjette. Det viser beregninger AE har foretaget for FOA på baggrund af arbejdsmønstre for de seneste to års ledige. Hvis politikerne så oven i skruede genoptjeningsretten tilbage til ’gamle dage’; til dengang hvor det kun tog 26 uger at genoptjene sin dagpengeret, ville mere end fire ud af ti af FOAs ledige optjene dagpengeret igen. For 3Fs medlemmer ville det være hver tredje, der igen havde trygheden fra dagpengesystemet, og for lærerne ville det være knap fire ud af ti ledige, som ville opnå dagpengeret igen i dag. "Det er nærmest som at sætte Lionel Messi på bænken, hvis ikke regeringen og venstrefløjen bruger den magt, de er betroet, til at gøre noget for de tusinder, som falder ud af dagpengesystemet. Dette notat viser, at det ikke behøver at være svært. Konsekvensen for de mennesker, som igen ville få dagpengetrygheden, er ufattelig stor", siger formand for FOA, Dennis Kristensen. "Vi skal måske også lige minde hinanden om, at ledighed kan ramme hvem som helst. Efter så dyb en krise, som vi har oplevet de senere år, kan vi alle miste vores arbejde, og ende på kanten af samfundet," siger han. Derfor har politikerne en forpligtelse til at gøre det, de kan. Så se nu at komme i gang, lyder opfordringen fra Dennis Kristensen. Se undersøgelsen her Ring til FOA Presse Find pressekontakt Find FOA-talsmand Få en udtalelse fra FOA Tilmeld/frameld Abonnér på pressemeddelelserFrameld pressemeddelelser Pressemeddelelser Frederikshavn kommune overtager opgaver fra nødlidende privat plejefirmaNy uddannelse til paramediciner: God idé, men skidt udførtAftale om ny ældrelov er en god begyndelse, men meget arbejde udestårFOAs medlemmer stemmer ja til nye overenskomsterAnbefalinger mangler fuldt stop for profitmageres gevinst på samfundets sårbare Se flere pressemeddelelser Nyt fra FOA OK24: Nu er det medlemmernes turNyt webinar om ny overenskomst for dagplejereFOA inviterer til webinarer om overenskomstresultaterneKender du et velfærdstalent? Mona Striib ønsker FOAs medlemmer godt nytår: ”2024 blive et stærkt og godt år for FOA” Se flere nyheder Debatindlæg Jeres påståede besparelse på madservice er fugle på tagetDe faglige siloer bør nedbrydes i kamp mod personalemangelFOA: Ældreloven har fået hjerteflimmer - det er tid til livreddende førstehjælp Se flere debatindlæg