Positivt at ministeren dropper forringelser for handicappede

Socialminister Manu Sareen har lyttet til protesterne fra landets handicaporganisationer og trukket forslaget om ændring af servicelovens voksenbestemmelser tilbage.

Forslagets fokus var at forenkle lovgivningen, men konsekvensen blev en ensidig forenkling af loven udelukkende til fordel for kommunernes budgetter.

Et af de væsentlige kritikpunkter mod det tilbagetrukne lovforslag var, at handicappede borgere ville få frataget rettigheden til beskyttet beskæftigelse. I stedet ville kommunen kunne vælge, at borgeren skulle tilbringe al sin tid på sit bosted.

’’Kommunen ville få mulighed for at tilrettelægge borgerens liv via en tilbudsvifte, hvor kommunen kunne fristes til at vælge tilbud alene ud fra økonomi fremfor med udgangspunkt i borgerens behov’’ udtaler sektorformand Jakob Sølvhøj. Dermed ville lovudkastet fratage borgeren rettigheder og komme til at stille den handicappede borgere endnu ringere end i dag.

Allerede i dag er der mange kommuner, der ikke tilbyder de handicappede de ydelser, de har krav på. Det drejer sig både om tilkendelse af førtidspension og ledsagelse.

’’Nu er det vigtigt at fastholde fokus, så forslaget ikke dukker op i en ny indpakning efter et valg. Man skal arbejde på forbedringer, der tager hensyn til at kompensere den handicappede borgers behov og sikre borgeren rettigheder. Et godt sted at starte ville være at indføre et retskrav til ledsagelse, som kommunerne er forpligtet til at levere til borgerne,” siger Jakob Sølvhøj’’

FOA har i deres høringssvar også advaret kraftigt mod vedtagelse af lovforslaget