Københavns Tjenestepigeforening stiftes

1899

Den 15. november 1899 indbød Marie Christensen til møde i Gothersgade. Selvom hun havde delt 200 invitationer ud, mødte kun 30 kvinder op. Hun holdt en flammende tale, hvor hun gjorde rede for tjenestepigernes forhold,  og kom med bud på, hvad der skulle gøres for at forbedre forholdene.

Der blev på mødet vedtaget et arbejdsprogram om:
  • Fast arbejdsdag fra 7-19,
  • Betalt overarbejde,
  • Frihed hver anden søndag eftermiddag,
  • Eget værelse og ordentlig kost.
  • Ret til uddannelse og højere løn
Foreningen ville også arbejde for oprettelsen af en tjenestepigeskole, og sikre ældre tjenestepigers alderdom. Den 15. november 1899 blev Københavns Tjenestepigeforening stiftet og Marie Christensen blev formand.

Læs også:
 Marie Christensen: Københavns Tjenestepigeforenings stifter