Sygdom

Sygdom

Kritisk sygdom

Sygdom kan ramme alle. Og sygdom kan have mange forskellige former. Men det betyder ikke nødvendigvis farvel til arbejdslivet. Mange arbejdspladser ønsker at fastholde og hjælpe medarbejdere med at komme tilbage til jobbet efter sygdom.

Hvis du bliver syg
Som medlem af FOA er der masser af hjælp at hente både fra din arbejdsplads, din tillidsrepræsentant, din lokale FOA-afdeling og din pensionsordning:

  • Hvis du er sygemeldt, har du måske ret til sygedagpenge – se nærmere på www.sygeguide.dk
  • Træk på hjælp og rådgivning fra din tillidsrepræsentant
  • Sygesamtaler med arbejdspladsen kan hjælpe dig med at komme tilbage til jobbet.
  • Dine arbejdsopgaver kan blive ændret, du kan fx blive omskolet.
  • Er du ramt af en kritisk sygdom, kan du muligvis få udbetalt et engangsbeløb fra din pension. Tjek her hvilke kritiske sygdomme, det drejer sig om.
  • Har brug for mere rådgivning under dit sygefravær, kan du kontakte din lokale FOA-afdeling.


Du har flere muligheder for at blive fastholdt på arbejdsmarkedet:

  • Det sociale kapitel har til formål at fastholde ansatte, selv om arbejdsevnen er varigt nedsat. Det kan ske ved, at dine arbejdsopgaver bliver ændret, at du bliver omplaceret, eller omskolet osv. Derudover skal arbejdspladsen sørge for et godt psykisk arbejdsmiljø.
  • Mange arbejdspladser afholder sygesamtaler. Under sygesamtalen vil du blive spurgt om din mulighed for at vende tilbage til arbejdet f.eks. ved en delvis raskmelding.
  • Du kan opsiges, mens du er syg, men muligheden for arbejdsfastholdelse skal afprøves.
  • Du er ikke pligtig til at oplyse sin arbejdsplads om, hvilken sygdom du lider af.
  • Hvis du er sygemeldt i lang tid og du afskediges, vil du have ret til sygedagpenge. Du kan som hovedregel få sygedagpenge i 52 uger regnet fra første sygedag. Men der er mulighed for forlængelse.

Sygedagpengene kan forlænges, hvis:

- du venter på revalidering
- din arbejdsskadesag ikke er afsluttet
- din arbejdsevne skal afklares
- du venter på lægebehandling, der vil gøre dig rask
- der er søgt førtidspension
- du lider af en livstruende sygdom

  • Når du er sygemeldt skal en sagsbehandler i Jobcentret holde kontakt med dig og løbende følge din sag op, så du hurtigst muligt kan blive rask igen og komme tilbage til arbejdsmarkedet.

  • Du kan hente hjælp fra din tillidsrepræsentant og din lokale FOA-afdeling, der kan støtte dig under dit sygefravær og rådgive dig, hvis du ikke får den nødvendige hjælp fra arbejdspladsen eller Jobcentret.

  • Vil du læse mere kan du rekvirere pjecen "Hold fast i jobbet" i din lokale afdeling eller hente den her.


Få hjælp
Du kan søge yderligere råd og vejledning hos din tillidsrepræsentant eller i din afdeling:

» Find din afdeling