Arbejdsskader

Arbejdsskader

Du har ret til hjælp fra FOA, hvis du kommer til skade på dit arbejde.

En arbejdsskade er en skade sket i arbejdstiden, der efterfølgende giver dig problemer.

  • Du kan få hjælp til at finde ud af, om du har en skade, som kan berettige dig til betaling af behandlingsudgifter, mén eller varigt tab af din erhvervsevne (altså evnen til at kunne tjene det samme, som før du fik skaden).
  • Du kan blive sat ind i, hvordan en skadesag forløber og få hjælp til at overskue din situation.  


I FOA bestræber vi os på at inddrage dig i sagsbehandlingen, så du altid selv har overblik over din sag.

Et eksempel på en skade, der kan anerkendes:  
Du er pædagogmedhjælper og går hen over et gulv. Du træder på noget legetøj, falder og slår ryggen.
Her er alle forhold på plads, og skaden kan ske anerkendes som arbejdsskade.

Et eksempel på en skade, der ikke kan anerkendes:  
Du sidder på en kontorstol. Du rejser dig op og får et knæk i ryggen.
Skaden kan ikke anerkendes som arbejdsskade, fordi det at rejse sig ikke kan forklare knækket i ryggen. 


To centrale spørgsmål


I en arbejdsskadesag er der to forhold, der har betydning for din mulighed for erstatning:

  • Kan din skade anerkendes som en arbejdsskade efter arbejdsskadeloven? 
    Hvis svaret er ja, kan du få betalt behandlingsudgifter, få erstatning for mén og erstatning for varigt at miste din evne til at tjene det du kunne før skaden
  • Kan din arbejdsgiver drages til ansvar for, at du er kommet til skade? 
    Hvis ja, kan du få svie og smerteerstatning og erstatning for løntab i din sygeperiode.


FOA hjælper dig med at afklare begge dele. Forudsætningen er, at du henvender dig til din lokale afdeling, så vi ved, at du er kommet til skade, og præcist hvad der er sket. Herefter vil en erfaren ansat sætte dig ind i, hvordan din sag forløber. I aftaler indbyrdes, hvem der gør hvad, og hvad dit næste skridt kan være.

Få hjælp
Du kan kan finde kontaktoplysninger på din afdeling her:

» Find din afdeling