FOA ungdom landsmøde 2012

FOA ungdoms landsmøde 2012

Fællesskab eller hvad?

På FOA Ungdoms landmøde vil du møde en masse unge FOA medlemmer, der alle er interesseret i at kæmpe for et bedre fællesskab.

Vi vil have fællesskabet i fokus både på arbejdspladserne, men også i vores samfund.

På landsmødet sætter vi fokus på, om det er vigtigt at have fokus på fællesskabet og hvorvidt det værd at bevare. På landsmødet vil der være en række kreative og aktivistiske workshops, oplæg og diskussioner, som handler om værdien af fællesskab. Derudover skal vi på traditionelt vis vedtage en arbejdsplan. Vi skal ligeledes stemme om et nyt Ungdoms Netværk anno 2012, bestående af 10 unge FOA medlemmer fra hele landet.

Hele landsmødet foregår i hyggelige rammer, hvor der bliver mulighed for at møde nye mennesker og folk, du måske allerede kender. Fredag aften vil der traditionens tro være sangsaften. For dem der ikke er til sang, vil der være spil i en hyggelig café.

Lørdag aften er der temafest, så husk udklædning. Du kan være med til at vælge hvilket tema det skal være i år. Du skal bare gå ind på FOA Ungdomsside på facebook og deltage i afstemningen.

På FOA Ungdoms landsmøde vil du også møde nogle af vores gæster: Ungdomsansvarlige fra FOAs lokalafdelinger, unge aktive fra andre LO-forbund og nordiske venner fra søsterforbund Norge og Sverige.

Praktiske oplysninger
FOA Ungdomslandsmøde er 16-18 marts 2012 på Hotel Quality i Middelfart.

Landsmødet er for alle medlemmer af FOA under 31 år. FOA betaler dit ophold, det eneste du selv skal betaler, er de sodavand eller øl du drikker om aftenen.

I FOA ungdom overnatter vi altid 2 og 2 på værelserne, så hvis allerede nu ved, at du skal have en veninde, kæreste eller kammerat med som du gerne vil sove sammen med, skal du blot oplyse det ved tilmeldingen.

Tilmelding
Tilmeld dig ved at sende en sms på 1919 med tekst FOAU, dit navn og fødselsdato, eller på mailadressen foabureau@foa.dk.

Eller tilmeld dig online her

Senest 2 uger før landsmødet vil du modtage det endelige program for hele landsmødet, samt oplysninger om transport m. m.

Hvis du har spørgsmål eller bare gerne vil vide mere, er du altid velkommen til at kontakte Ungdomskonsulent Dorte Mose Pedersen på dorp@foa.dk, tlf: 46972323 eller 23723073

Vi ses på Hotel Quality i Middelfart d. 16. marts 2012!

FOA Ungdoms Netværket.