Læs op Udskriv Tekststørrelse FOAs ungdomskonsulent Hej alle sammen! Mit navn er Dorte Mose Pedersen. Jeg er tidligere pædagogmedhjælper og har arbejdet med handicappede voksne og børn siden 2003. Samtidig har jeg gået på Aalborg Universitet, hvor jeg har taget en bachelor i Politik & Administration. Jeg er født og opvokset i Nordjylland, har boet et par år i Århus, og er nu flyttet til København. Aktiv i FOA Ungdom Jeg har gennem de sidste par år været aktiv i FOA Ungdom, der hurtigt er blevet en stor del af mit liv. FOA tænder mig, fordi det er en fagforening, der kan markere sig langt bedre end de fleste andre fagforeninger. Det er fedt at være med i en fagforening, der kæmper for dygtige og hårdtarbejdende mennesker, samtidig med at vi slås for at bevare vores kære velfærdssamfund. Jeg startede som aktiv i FOA Aalborg, hvor jeg samarbejdede med en masse andre faglige fra blandt andet Metal og HK. Under FOA Ungdoms landsmøde i 2007 blev jeg valgt ind i Ungdomsnetværket, hvor jeg sad i 1 ½ år og var kontaktperson for FOA Ungdom i Århus. På arbejde for FOA Ungdom Mit arbejde i FOA går ud på at styrke det lokale og nationale ungdomsarbejde, og på at arbejde med medlemsorganisering blandt unge. Min opgave her er altså at være med til at styrke ungdomsarbejdet ude i lokalafdelingerne, bistå ungdomsnetværket i deres arbejde og være med til at styrke den ungdomspolitiske profil i FOA Ungdom. Vi er nemlig ikke bare unge FOA medlemmer, vi er FOA Ungdom, og vi har vores eget ungdomsprojekt. Jeg skal selvfølgelig også arbejde med LO's projekter som Sommerdysten og Jobpatruljen, men mit fokus ligger hos FOA. Jeg er der for dig! Det vigtigste budskab, som jeg gerne vil sende, er, at man bare skal bruge mig rigtig groft! Jeg vil rigtig gerne deltage i ungdomsaktiviteter rundt omkring i landet eller hjælpe med at planlægge dem, så det gælder bare om at skrive eller ringe. I må også gerne ringe herind for at fortælle om jeres afdelings ungdomsaktiviteter - måske kan jeg komme med nogle ideer og lidt hjælp, som kan passe ind i jeres arbejde. Og hvis du er nyt FOA medlem eller overvejer at blive det, så ring - så kan vi tage en sludder om det hele. Dorte Mose Pedersen, Ungdomskonsulent i FOA- Fag Og Arbejde Mobil: 23 72 30 73Kontor: 46 97 23 23 E-mail: dorp@foa.dk