Mange FOA-medlemmer nedslides eller udsættes for arbejdsskader, der gør, at de må sygemelde sig. Her kan du læse, hvilke muligheder du har for at blive fastholdt på arbejdsmarkedet:
- Det sociale kapitel har til formål at fastholde ansatte, selv om arbejdsevnen er varigt nedsat. Det kan ske ved, at dine arbejdsopgaver bliver ændret, at du bliver omplaceret, eller omskolet osv. Derudover skal arbejdspladsen sørge for et godt psykisk arbejdsmiljø.
- Mange arbejdspladser afholder sygesamtaler. Under sygesamtalen vil du blive spurgt om din mulighed for at vende tilbage til arbejdet f.eks. ved en delvis raskmelding.
- Du kan opsiges, mens du er syg, men muligheden for arbejdsfastholdelse skal afprøves.
- Du er ikke pligtig til at oplyse sin arbejdsplads om, hvilken sygdom du lider af.
-
Hvis du er sygemeldt i lang tid og du afskediges, vil du have ret til sygedagpenge. Du kan som hovedregel få sygedagpenge i 52 uger regnet fra første sygedag. Men der er mulighed for forlængelse.
Sygedagpengene kan forlænges, hvis:
- du venter på revalidering
- din arbejdsskadesag ikke er afsluttet
- din arbejdsevne skal afklares
- du venter på lægebehandling, der vil gøre dig rask
- der er søgt førtidspension
- du lider af en livstruende sygdom
Senest redigeret den 05.08.2010 af Mette Wiederholt Pedersen