hånd i luften - ok tegn

PenSam - Kritisk sygdom

Du skal som FOA medlem være opmærksom på, at du har en forsikring der gælder ved specielt definerede kritiske sygdomme.

Der er to forskellige dækningsformer, begge to i PenSam. Ved den ene, tegnes forsikringen som led i en aftale med en arbejdsgiver som følge af overenskomsten (pensionsbidrag) - beløb kr. 100.000. Ved den anden har FOA kollektivt tegnet forsikringen for alle øvrige under 60 år - beløb kr. 50.000.
 
Dækningsberettigede diagnoser:

  • Slagtilfælde (apopleksi)
  • Sækformet udvidelse af hjernens pulsårer (intrakranialt sakkulat aneurisme)
  • Planlagt bypassoperation i hjertets kranspulsårer
  • Akut blodprop i hjertet (hjerteinfarkt)
  • Hjerteklapsygdom
  • Kritiske former for kræft
  • Livstruende nyresvigt
  • Planlagt større organtransplantation
  • Sclerose (dissemineret sklerose og ALS)
  • Muskelsvind og neuromuskulære sygdomme
  • Arbejdsbetinget hiv og smitte med hiv ved blodtransfusion
  • Parkinsons sygdom
  • Kardiomyopati
  • Aortasygdom (sygdom i hovedpulsåren)
  • Følger efter Borrelia-infektion (TBE)
  • Følger efter hjerne eller hjernehindebetændelse
  • Visse godartede svulster
  • Blindhed
  • Døvhed
  • Alzheimers
  • Terminal

Ovennævnte er en kortfattet liste over de dækningsberettigede diagnoser. Du kan læse mere i PenSams forsikringsbetingelser, som du kan få tilsendt ved at kontakte PenSam eller læse mere på PenSams hjemmeside.
 
Du skal anmelde kritisk sygdom til PenSam. Har du spørgsmål i forbindelse med kritisk sygdom er du altid velkommen til at kontakte FOA Nordsjællands sociale team:

Arbejdsmarkedspolitisk sekretær » Pia Johansen på tlf. 46 97 33 51 eller » Lisbet Gregersen på tlf. 46 97 33 52.