Pædagogisk Assistent Uddannelse (PAU)
Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) har afløst den gamle Pædagogisk grunduddannelse(PGU)
Hvis du ikke har erfaring inden for det pædagogiske område, skal du søge ind på den ordinære pædagogiske assistentuddannelse. Uddannelsen består normalt af et grundforløb på 20 uger og et hovedforløb med 54 ugers skoleundervisning og 2 praktikperioder af 26 ugers varighed. I alt en varighed på 2 år og 9½ måned.
| Grundforløb |
Skoleperiode 1 |
Praktikperiode 1 |
Skoleperiode 2 |
Praktiperiode 2 |
Skoleperiode 3 |
| 20 uger |
20 uger |
26 uger |
24 uger |
26 uger |
10 uger |
Sådan begynder du på uddannelsen
- Kontakt » SOPU tlf. 48 20 17 00
- Vurdering af dine kvalifikationer gennem samtale, fremlæggelse af eksamensbeviser, arbejdsgivererklæringer m.v.
- Der udarbejdes en uddannelsesplan, hvorefter du kan gå i gang
Formål
Formålet med uddannelsen er, at du tilegner dig forudsætninger for alene og i samarbejde med forældre, pårørende og kolleger at udføre pædagogisk og omsorgsrettet arbejde i institutioner, skoler og private hjem m.v. i forhold til børn, unge og voksne med særlige behov.
Desuden erhverver du dig forudsætninger for selvstændigt at igangsætte aktiviteter, der udfordrer det enkelte menneske og giver det mulighed for at tilegne sig kreative, sociale og praktiske færdigheder samt udvikler dets selvstændighed og evne til at indgå i forpligtende fællesskaber.
Målgruppe
Uddannelsen henvender sig først og fremmest til dagplejere, pædagogmedhjælpere og andre ufaglærte på det pædagogiske område.
Har du brug for yderligere information, kan du kontakte » Rie Hestehave
på tlf. 46 97 33 55.