Bograbbat564x107

Bogsalg til elever

FOA tilbyder alle elever på social og sundhedsskolen at købe bøger med 25 % rabat. Vi har lavet den aftale med Social og sundhedsskolen i Greve at alle elever på Social og sundhedshjælper, Social og sundhedsassistent og på PAUuddannelsen, får udleveret en liste over de bøger, de kan købe med rabat på introduktionsmødet ca. 1 måned før deres uddannelse starter.

Eleverne krydser af på listen hvilke bøger, de gerne vil købe og sender bestillingslisten retur til FOA i den medfølgende frankerede svarkuvert. Vi bestiller bøgerne hjem og de er typisk til afhentning torsdag i ugen før de starter deres uddannelse.

Her vil de møde Lone Hansen og Ea Kristensen, elevansvarlige i FOA Roskildes afdeling og Pia Røn Larsen, elevansvarlig i FOA Køges afdeling. De vil fortælle om FOA, og hvorfor vi synes at det er en god ide at være medlem


Alle der er medlem af FOA i forvejen eller bliver det når de henter bøger får udleveret en gratis "sundhedsfaglig ordbog" til en værdi af 98 kr. Det er en meget nyttig bog at have i forbindelse med Social og sundhedsuddannelserne.

Som elev i sundhedssystemet er det let at blive forvirret over alle de fagudtryk, der bliver brugt. Det fyger rundt i luften med ord som ødemer, pneumoni, febrilia og dehydrering, ord der er ganske naturlige for medarbejdere, der er indviet i det faglige sprog.

Den "Sundhedsfaglige ordbog" indeholder både latinske/græske og danske opslagsord. I en undervisningssituation, både i skolen og i praktikken, kan der være behov for at slå fagudtrykket op for at finde en dansk forklaring.

Vi udleverer også en "Studiekalender" der strækker sig over 2 kalenderår, så man kan have den samme kalender gennem hele uddannelsen.