FOA-logo på hus

Om afdelingen

Velkommen i din lokale afdeling

FOA Holstebro er en lokal afdeling under FOA - Fag og Arbejde. Vores mål er at arbejde for medlemmernes fælles interesser og sikre optimal service. Det gør vi bedst ved at sætte medlemmerne og de tillidsvalgte i centrum, og ud fra disses ønsker og behov at påvirke udviklingen i samfundet.

Vi organiserer ca. 4.000 medlemmer, der primært er ansat på kommunale og regions arbejdsplader i de 3 kommuner, som afdelingen dækker. Din lokale FOA-afdeling er dit udgangspunkt for god service og hjælp når det kniber - og stedet hvor du får svar på dine spørgsmål om rettigheder og pligter på jobbet.

Vi har 
udarbejdet 11 serviceløfter til medlemmerne, og vi har i Holstebro afdeling suppleret disse med lokale tilbud. Du kan finde løfterne her eller du kan få dem tilsendt ved at ringe til afdelingen. Serviceløfterne skal sikre, at du får hjælp, når du har brug for det, hvad enten det handler om løn, opsigelser, arbejdsskader eller andet.

Vi håber, at du som medlem vil være med til at udvikle serviceløfterne. Du kan få indflydelse på udviklingen i FOA Holstebro ved at deltage i møder og på generalforsamlingen. Du kan også fortælle din mening til din tillids- eller sikkerhedsrepræsentant, som vi har et tæt samarbejde med, og det er altid en god ide at kontakte dem først, hvis du har brug for hjælp og vejledning.


Du er altid velkommen i afdelingen. Du kan også aftale tid udenfor de normale åbningstider, hvis du ikke har mulighed for at komme i åbningstiden. Vi forsøger så vidt muligt, altid at have personale i huset til besvarelse af både personlige og telefoniske henvendelser. Det er dog altid en god ide, at træffe aftale om tid, hvis man vil tale med en bestemt person.

 

Kort og godt - Velkommen i FOA Holstebro - og goddag til en lang række medlemsfordele.