Det er næsten ikke til at få armene ned!
Det er næsten ikke til at få armene ned når vi ser på valget af TR og TRS i Sundheds-, ældre- og handicapområdet i Hjørring Kommune.
32 nye tillidsvalgte (enten TR eller TRS) blev resultatet af de 27 valgmøder, som blev afholdt i ugerne 5 og 6.
I alt blev 44 TR og TRS valgt og heraf var blot 12 gengangere (genvalgte).
13 nye TR og 19 nye TRS og altså 12 genvalgte TR.

Desværre blev der ikke valgt TR/TRS i valgområde 28, som dækker hele sundhedsområdet med arbejdspladserne, Sundhedscenter og træningsenheden, Forsamlingsbygningen, Hjælpemiddeldepotet og Borgersundhed.
Endvidere er det ikke i alle valgområderne at det har været muligt at vælge en suppleant for TR. Der vil dog selvfølgelig stadig være mulighed for at vælge TR/TRS i Sundhedsområdet og TRS i de valgområder, hvor det ikke er lykkedes i første omgang at få valgt en suppleant – de kan vælges når der er nogen der giver udtryk for at de gerne vil stille op og et valgmøde afholdes.
Tak til alle de mange FOA-medlemmer, som mødte frem og gav opbakning til deres nye TR og TRS og selvfølgelig til de FOA-medlemmer, der stillede op til valgene!
Se hvem der blev TR og eventuelt TRS på din arbejdsplads her!
Nu begynder arbejdet for mange nye valgte og vi tager hul på arbejdet med et møde for alle valgte TR/TRS i SÆH-området torsdag den 16. februar i FOA Hjørring.
Det er vigtigt at TR/TRS bakkes op på arbejdspladserne og husk at TR/TRS bliver bedre af at blive brugt.
Jesper Sønderkjøge