Bevar personalet på legepladserne

Et nyt videospot fortæller om de pædagogisk ledede legepladsers store betydning. Århus Kommune har planer om, at legepladserne fremover skal være ubemandede, og FOA medlemmer kan nu via blandt andet facebookprofiler og maillister sprede budskabet om, at legepladserne bør beholde deres personale.

De pædagogisk ledede legepladser er et unikt fritidstilbud, fordi det er gratis, fordi børnene blot kan møde op, uden at de og deres forældre skal lade sig registrere, og fordi der samtidig er personale.

Alligevel har Århus Kommune i et notat foreslået, at legepladserne skal miste deres personale, og derfor sætter et nyt videospot fokus på, hvad de pædagogisk ledede legepladser tilbyder tusinder af børn og voksne.

Ideen er, at FOA Århus-medlemmer og andre interesserede kan sprede budskabet om, at de pædagogisk ledede legepladser er truede, og at det er vigtigt at bevare personalet på legepladserne.

Videospottet ligger på YouTube og kan hentes her