Husk OK15-festen

Hvis FOA Århus medlemmer vil tilmelde sig fagforeningens store OK15- fest, skal det senest ske torsdag d. 5. februar 2015.

Fredag d. 20. februar 2015 fester FOA medlemmerne for fællesskabet og sammenholdet. Det sker op til en overenskomstsituation, der let kan ende med konflikt. Arbejdsgiverne kræver nemlig mere fleksibel arbejdstid, og omvendt mener mange FOA-medlemmer, at arbejdstidsreglerne allerede er rigeligt fleksible.

OK15-festen bliver holdt fra. kl 19 til 22 i Stakladen, Nordre Ringgade 3, 8000 Århus C.

Her spiller pop-folk-bandet Folkeklubben, og FOA Århus formand Kirsten Normann Andersen holder festtalen.
Festen er for FOA Århus-medlemmer, og deltagerne får gratis entré, 2 stykker gourmetpizza samt en øl, en vand eller et glas vin hver, mens de selv skal betale resten af drikkevarerne.

Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet, men altså senest 5. februar 2015. Tilmelding kan ske via din tillidsrepræsentant eller her.