Få svar på dine IT-spørgsmål

I FOA Århus IT-café kan fagforeningens medlemmer to gange om måneden få hjælp, hvis deres computer, tablet eller smartphone driller. Første gang i efteråret er 30.september.

FOA Århus medlemmer kan gå i afdelingens IT-café, hvis de gerne vil have råd og vejledning ift. til deres IT-udstyr.

Nogle oplever måske, at selve maskinen og dens programmer driller, mens andre kan ønske hjælp med eksempelvis Nem ID, at oprette en Digital Postkasse eller at sætte en jobansøgning op.

I IT-caféen kan medlemmerne bruge FOAs computere, men skal selvfølgelig medbringe deres eget udstyr, hvis de skal have hjælp med det.

Der er åbent i IT-caféen den første og sidste onsdag i måneden fra kl. 9-12. Her i efteråret starter IT-caféen op 30. september og slutter 2. december.

Interesserede kan hente en A3-plakat om IT-caféen her.