Ny IT-café i FOA Århus

I efteråret kan fagforeningens medlemmer to gange om måneden møde op og få hjælp, hvis deres computer, tablet eller smartphone driller.

FOA Århus opretter en IT-café, hvor medlemmerne kan henvende sig, hvis de har problemer med deres computer, tablet eller smartphone.

Det kan være selve maskinen og dens programmer, som driller, mens andre måske ønsker hjælp med eksempelvis NemID, at oprette en Digital Postkasse eller at sætte en jobansøgning op.

I IT-caféen kan medlemmerne bruge FOA´s computere, men skal selvfølgelig medbringe deres eget udstyr, hvis de skal have hjælp med det.

IT-caféen er åben den første og sidste tirsdag i september, oktober og november fra kl. 9 til 12 og har altså åben første gang d. 2. september. Caféen er dog lukket i uge 45.

Interesserede kan hente en plakat om IT-caféen her.