TV: 1. maj hos FOA Århus 2015

Arbejdernes internationale kampdag begyndte igen i år hos FOA Århus med morgenmad, sang og hygge, og der var et godt fremmøde, gode talere og de traditionsrige røde pølser.

Dagen begyndte kl. 9 hos FOA Århus med morgenmad, hygge og en enkelt sang til at varme stemmebåndene op.

Der var fuldt hus, og der var masser af snak med kollegaer og venner. Derudover talte MF Jens Joel (S), MF Jonas Dahl (SF) og formand for FOA Århus Kirsten Normann Andersen inden turen gik til Rådhuspladsen i Århus..

Her underholdt blandt andet musiker og sangskriver Thomas Buttenschøn, før det traditionelle optog marcherede mod Tangkrogen til flere talere, hygge og godt selskab. 

FOA Århus havde også i år et telt på pladsen, og der blev serveret fadøl, kaffe og kage frem til kl. 17.00, hvor teltet lukkede for i år.