Tillidsvalgte i diskussion til FOA Aalborg Dage i Esbjerg

Tillidsvalgt

Hvad laver en tillidsrepræsentant?

FOA Aalborg har knap 250 tillidsrepræsentanter, som er med til at skabe sammenhæng og gennemslagskraft i en stor fagforening, som FOA. En tillidsrepræsentant er bindeled imellem FOAs politik og det daglige arbejde på FOAs mange arbejdspladser i Regionen samt Rebild, Vesthimmerland, Jammerbugt og Aalborg Kommuner.

Det er tillidsrepræsentanten, som i det daglige kaldes TR - der giver FOA Aalborg en idé om hvad kollegernes holdning er, hvad de forventer og hvad de eksempelvis har brug for. Desuden sørger TR for, at kollegerne kan få indblik i FOAs arbejde og selv tage del i arbejdet for at forbedre arbejdsvilkårene for alle medlemmer.