Det skal du gøre, hvis du ønsker at få feriedagpenge
Hvis du ønsker at søge om feriedagpenge, skal du udfylde og indsende en ansøgning om feriedagpenge - se blanketterne nederst på denne side.
Hvis du har færdiggjort din uddannelse inden for de seneste to år, skal du udfylde blanker AR 257.
Alle andre skal bruge blanket AR 258.
Feriedage er kun vejledende
Du skal være opmærksom på, at oplysningen om antal feriedage med feriedagpenge i det ferieoptjeningsbrev, du har modtaget, kun er vejledende. Endelig beregning foreligger først, når du har indsendt en ”Ansøgning om feriedagpenge” - se blanketterne nederst på denne side.
Hvis du er i gang med en uddannelse
Er du i gang med en uddannelse med elevløn (f. eks. SOSU-hjælperelev eller SOSU-assistentelev), har du særlige ferierettigheder betalt af din arbejdsgiver. Du kan ikke samtidig modtage feriedagpenge.
Hvis du har været på barsel eller børnepasningsorlov
Hvis du i optjeningsåret har været på barsel (med dagpenge) eller på børnepasningsorlov, og du samtidig er i arbejde og fortsat er på samme arbejdsplads, kan du have optjent fuld ferie betalt af din arbejdsgiver. Du kan ikke samtidig modtage feriedagpenge.
Har du spørgsmål til feriedagpenge, kan du kontakte din lokale a-kasse.
Hent blanketter: