Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at få dagpenge.
At stå til rådighed betyder, at du skal kunne og ville arbejde.
Du skal derfor:
- søge job aktivt fra første ledige dag
- være tilmeldt jobcenteret som arbejdssøgende
- lægge dit CV på www.jobnet.dk senest 3 uger efter tilmeldingen
- bekræfte din tilmelding på ”min side” på www.jobnet.dk mindst hver 7. dag
- opfylde den plan for jobsøgning, du laver i fællesskab med a-kassen
- kunne overtage arbejde med dags varsel
- overholde alle aftaler og møde op til alle samtaler med jobcenteret, anden aktør og a-kassen
- deltage i de aktiviteter og tilbud, som er beskrevet i den jobplan, du har aftalt sammen med jobcenteret
- bo og opholde dig i Danmark
Manglende rådighed
Hvis a-kassen vurderer, at du ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, kan du ikke få dagpenge. Det kan bl.a. ske, hvis du ikke søger arbejde nok.
Perioder hvor du ikke står til rådighed
I visse situationer står du ikke til rådighed og skal ikke have dagpenge. Det gælder bl.a., når du er syg, på barsel, på ferie, opholder dig i udlandet, eller hvis du ikke har mulighed for at få dit barn passet. Det gælder også, hvis du flytter og ikke giver a-kassen og jobcenteret din nye adresse.
Se også:
Senest redigeret den 26.07.2010 af Mette Wiederholt Pedersen