Log på her:Mit FOA

Overflytning til/fra FOA/FOAs A-kasse

Får du arbejde inden for FOAs faglige område, skal du rette henvendelse til FOA for at blive overflyttet.

Det gælder også, hvis du er i jobtræning ,eller hvis du deltager i en uddannelse med løn, inden for FOAs faglige område (fx SOSU-uddannelsen).

Er du ledig og medlem af en anden a-kasse, kan du overflyttes til FOAs A-kasse. Overflytning som ledig kræver, at du inden for de sidste 5 år enten har været medlem af FOAs A-kasse eller har arbejdet inden for FOAs faglige område eller har gennemført en uddannelse inden for FOAs faglige område.

Sådan skifter du a-kasse - overflytning til FOA
For at blive overflyttet til FOAs A-kasse, skal du udfylde en blanket. Du kan udfylde blanketten her på hjemmesiden og indsende den elektronisk. Du kan også vælge at downloade blanketten, udskrive den og indsende den med almindelig post:

» Udfyld og indsend ansøgning elektronisk - eller
» Udfyld og send med posten (AR50)

Du kan også få blanketten i en af FOAs lokale a-kasser eller på dit jobcenter.

Sådan skifter du a-kasse - overflytning fra FOA
Hvis du får arbejde uden for FOA/FOAs A-kasses faglige område, skal du overflyttes til den a-kasse, der dækker det faglige område, du nu har fået arbejde indenfor. Hvilken faglig organisation og a-kasse vil ofte fremgå af dit ansættelsesbrev. Ved fraflytning skal du rette henvendelse til den a-kasse, du ønsker overflytning til.



 

af Mette Wiederholt Pedersen

Meld dig ind online

Rabatter og tilbud