Perioder, hvor du kan blive fri for at betale efterlønsbidrag.
For at få ret til efterløn skal du som hovedregel betale efterlønsbidrag i 30 år.
- Hvis du er født mellem den 2. juli 1962 og den 31. december 1975, skal du betale i mindst 25 år, før du fylder 62 år.
- Hvis du er født i den periode og har betalt efterlønsbidrag før den 1. januar 2008, kan du få perioder, hvor du ikke skal betale efterlønsbidrag.
Der er muligheder for at få en periode uden betaling af efterlønsbidrag (bidragsfri):
- Hvis du har betalt efterlønsbidrag før din 35-års fødselsdag og før den 1. januar 2008
og/eller - Hvis du er født den 2. juli 1962 eller senere og har betalt efterlønsbidrag i 2007 efter din 35-års fødselsdag.
Betaling i de to perioder giver ret til bidragsfri perioder. Din ret kan deles i flere perioder.
Det har ingen betydning for din ret til efterløn, at du holder en bidragsfri periode. Din ret til en bidragsfri periode kræver, at du er tilmeldt efterlønsordningen uafbrudt fra den 1. januar 2008.
Sådan gør du
Ønsker du at holde en pause med betalingen af efterlønsbidrag, kan du tilmelde dig her. Det forudsætter dog, at du har en adgangskode til vores elektroniske a-kasse. Den kan du bestille her:
» Bestil adgangskode
Har du allerede en adgangskode, kan du komme videre til blanketten 'Bidragsfri periode' her:
» Gå til Tast selv-blanketter
Vil du vide mere?
Hvis du ønsker flere oplysninger, skal du kontakte din lokale a-kasse. Er du medlem af en anden a-kasse end FOAs, skal du rette henvendelse til denne.
» Lokale a-kasser
af Mette Wiederholt Pedersen