Log på her:Mit FOA

Ansøgninger

Dagpenge, ydelser, dagpenge +

For at få dagpenge, er der nogle krav, som du skal opfylde:

De grundlæggende krav er:

Anciennitets- og beskæftigelseskravet:

  • Du skal have været medlem af en a-kasse i mindst 1 års og have mindst 1924 timers beskæftigelse (som fuldtidsforsikret) og 1258 timers beskæftigelse (som deltidsforsikret)

    eller

  • Du kan blive optaget som nyuddannet inden for 14 dage efter du har afsluttet din uddannelse. Uddannelsen skal være af mindst 18 måneders varighed.


Rådighedskravet omfatter tre overordnede krav:

  • Er du tilmeldt jobcentret?
  • Kan du arbejde?
  • Vil du arbejde og søger du arbejde?

Du kan normalt ikke få dagpenge, hvis du er under uddannelse, når du bliver ledig. Du vil normalt heller ikke kunne få dagpenge, hvis du samtidig udøver selvstændig virksomhed.

Hvis du opfylder de grundlæggende krav, skal a-kassen vurdere om og fra hvornår, du kan få udbetalt dagpenge. Vi skal i a-kassen også vurdere, om du:

  • Skal have karantæne, fordi du er selvforskyldt ledig. Du mister dine dagpenge  i op til 3 uger.
  • Har ret til G-dage (dagpengegodtgørelse for de første 3 dage) fra din arbejdsgiver
  • Har overskydende timer. Hvis du har arbejdet mere end fuld tid de sidste 3 måneder (som fuldtidsforsikret) eller mere end 30 timer ugentligt i gennemsnit (som deltidsforsikret), så skal du afvikle ("afspadsere") de overskydende timer, før du kan få dagpenge.


Er du i tvivl, om du opfylder kravene for at få dagpenge, kan du som medlem altid hente råd og vejledning i din lokale a-kasse.

Publikation om dagpenge
A-kassen har udgivet pjecen: Værd at vide: Når du er ledig.
» Bestil/hent pjecen


Hvor meget kan jeg få i dagpenge?
Se dagpengesatserne her.


Udfyld dit ydelseskort elektronisk via web a-kassen

Her på hjemmesiden finder du blanketter, som er relevante for dig som er ledig. Du har mulighed for at udfylde blanketterne direkte på din skærm og indsende dem via internettet. Du skal blot bruge dit NemID. Har du ikke et NemID, kan du bestille et på www.nemid.nu.

» Web a-kassen - her kan du indsende ydelseskort (fx dagpengekort), se dine indsendte kort, udbetalingsmeddelelser og frister for at indsende kort

» Her kan du udskrive og indsende blanketter - blanketterne ligger på AK-Samvirkes hjemmeside

 

af Mette Wiederholt Pedersen

Web a-kassen

Udbetalingsperioder

Se, hvornår du kan indsende ydelseskort.

» Oversigt over datoer

Om feriedagpenge

Din a-kasse udsender hvert år i april måned en meddelelse om, hvor mange dage du kan få feriedagpenge i det kommende år. 
Se hvilke betingelser du skal opfylde for at få feriedagpenge.